Lynguide til SEO strategier

Keywordoptimering

Find ud af, hvad dine kunder søger efter. Brug relevante nøgleord i dine overskrifter, tekster og metatitler – og sørg for, at dit indhold matcher deres søgehensigt.

Linkbuilding

Når andre linker til din side, ser Google det som en anbefaling.

Få links fra andre troværdige hjemmesider. Det øger din autoritet og hjælper dig op i søgeresultaterne. Start fx med at få et link fra en brancheforening, samarbejdspartner eller lokal erhvervsportal.

Teknisk SEO

et tekniske bag din hjemmeside har stor betydning. Sørg for hurtig loadtid, mobilvenlighed, en god URL-struktur og korrekt brug af fx sitemaps og schema markup. Det hjælper søgemaskinerne med at forstå og indeksere din side korrekt.

Tjek at din hjemmeside loader hurtigt, er mobilvenlig og let at finde rundt i – både for brugere og søgemaskiner. En god URL-struktur og korrekt brug af fx sitemaps og schema markup. Det hjælper søgemaskinerne med at forstå og indeksere din side korrekt.

Brug fx gratis værktøjer som PageSpeed Insights eller Screaming Frog til at finde tekniske fejl.

Godt Indhold

Skriv tekster, der hjælper dine besøgende og besvarer deres spørgsmål. Brug gerne billeder, lister og gode overskrifter – det gør indholdet lettere at læse og mere engagerende.

Her får du 2 eksempler på enkle SEO strategier

Et eksempel med en webshop og et eksempel med et website med en service/ydelse

SEO lynstrategi for webshop

Et lille eksempel med en keramikwebshop, men det kan være en hvilken som helst webshop med produkter der kan gøre brug af samme strategi.

Du har en webshop der sælger keramik, og du vil have flere besøgende til dine produkter.

  1. Du laver en søgeordsanalyse og finder ud af, at mange søger efter “håndlavede krus med hank”.
  2. Du opdaterer produktteksten og sidetitlen, så den matcher netop dét søgeord.
  3. Du sørger for, at siden loader hurtigt og fungerer godt på mobil.
  4. Du skriver en blog om “Sådan vælger du det perfekte håndlavede krus” og linker til dine produkter.
  5. Du får et link fra en livsstilsblogger, der anbefaler dine produkter.

👉 Tillykke! Du er allerede godt i gang med en SEO-strategi.


SEO lynstrategi for website med en service

Et lille eksempel med en fysioterapi, men det kan være en hvilken som helst service/konsulent der kan gøre brug af samme strategi.

Du driver en fysioterapiklinik og vil gerne have flere lokale patienter med ondt i ryggen.

  1. Du finder ud af, at mange søger på “fysioterapeut mod lændesmerter i [din by]”.
  2. Du optimerer din forside og en dedikeret underside med netop det søgeord.
  3. Du sørger for, at hjemmesiden er mobilvenlig og hurtigt loader, især fordi mange søger fra mobilen.
  4. Du skriver et blogindlæg om “5 øvelser mod lændesmerter” og linker til din bookingside.
  5. Du får et link fra en lokal sundhedsportal, som anbefaler din klinik.

👉 Voila! Du har allerede fat i en SEO-strategi i praksis.

Toppen af SEO bjerget

Dette er kun toppen af isbjerget – men nok til at give dig et solidt udgangspunkt.
Vil du gå mere i dybden? Så tag et kig på mine andre blogindlæg her på Clarify.

Der finder du guides og tips, du faktisk kan bruge – uden at blive alt for bælgøjet undervejs.